Om Vanilla Copenhagen

For 25 år siden startede drømmen om hvad der skulle vise sig at blive til vores hjertebarn og levebrød. Dengang var farvevalg og kvalitet noget man skulle lede længe efter.
Susanne Mikkelsen & Sus Rasmussen besluttede sig for at tage opgaven i egen hånd og fik fremskaffet sig noget lækkert piqué-vævet bomuldsstof som de fik indfarvet og trykt.
På dette tidspunkt startede eventyret for alvor. De syede dynebetræk, hovedpudebetræk, vugge- og sengehimler og meget andet. Børnene elskede det, og vennerne fik øjnene op for de lækre produkter.
Der blev syet mere, og der blev syet dag og nat. Inden længe kom der forhandlere til, og det smukke lyserøde stof blev til Isabella kollektionen og det lyseblå til Victor, som efter kort tid i butikkerne blev en kæmpe succes.
Sortimentet tog hurtig fart og blev udvidet med alt fra amme puder og kravlegårdsmadrasser til musikuroer og myggenet.

Vanilla Copenhagen er i dag et varemærke, som forhandlere og forbrugere stoler på. Dette skyldes at vi aldrig er gået på kompromis med kvaliteten af bomuld, vores vævning, farvning, syning eller design.
Vi bestræber os efter at give vores forbrugere den bedst mulige oplevelse, og netop derfor er der kræset for hver enkel detalje.

Sengetøj til hele familien

Et af vores varemærker er sengetøj til hele familien. Her udelukker det ene faktisk ikke det andet, og på netop den kategori er Vanilla ganske alsidige. Det klare fokus er stadig komfort hos de mindste, men hvis I alligevel skal finde sengetøj til den lille eller alle børnene, kan I passende kigge på vores sengetøj til voksne. Vi har mange forskellige løsninger til de mindste (både størrelser og farver), så du med sikkerhed kan finde noget, der passer til præferencer og indretning. Hertil har vi også udviklet komfortable dyner og puder, som passer til sengetøjet. Disse er skabt med henblik på komfort og luftfugtighed.  

Det bedste udstyr til de allermindste

Vores produkter henvender sig i høj grad til de allermindste, og gode eksempler på de mest populære er blandt andet en babynest, en ammepude og vores stofbleer. Disse genstande gør livet lettere for dig selv og ikke mindst din baby. Det skaber velvære og komfort for den mindst, som vil komme dig til gode. Faktisk vurderes disse genstande uundværlige i opvæksten. I vores stofbleer benytter vi naturligvis økologisk bomuld, hvilket gør det behageligt for babyen, og gør stofbleen langt mere slidstærk. Den kan vaskes igen og igen, samtidig med at den fastholder sine mange kvaliteter. Disse udvalgte genstande er naturligvis få af mange hos Vanilla Copenhagen, hvor vi vil skabe det bedste miljø i din familie og for de små.

Bæredygtighed

Vores tilgang til produktion er præget af bæredygtighed, alt sammen for at passe på miljøet og for at bidrage til at vores små kære på sigt får de bedst mulige betingelser. Vanilla Copenhagen, har med sine mange års erfaring fokus på økologisk bomuld og Oeko-tex certifikater. Vi stræber efter at producere uden stofspild og med stor respekt for naturens ressourcer. Alle vores produkter er fremstillet i kærlighed på fabrikker med ordentlige arbejdsvilkår. Dette kan vi takke vores ansatte rundt om i verden for. De er nemlig med til at søger for at alting går op i en højere enhed og at vi kan stå 100% inde for vores leverandører.