Er du ikke forberedt, kan du hurtigt komme til at mangle både pusleunderlag, vådservietter og andet puslegrej når du befinder dig uden for hjemmets fire vægge. Babyer skal skiftes og pusles mange gange i løbet af dagen, og tager naturligvis på ingen måde hensyn til tid og sted. For at have mest overskud som forældre på farten, er det derfor vigtigt at have det perfekte udstyr med. På denne måde kan du være forberedt på alle situationer, og turen bliver en god oplevelse for alle.

 

Pusleunderlag

Et pusleunderlag til alle steder

Noget af det vigtigste at have med når du har baby med på tur, er et praktisk pusleunderlag. Med dette kan du trygt lægge din baby ned for at blive skiftet, uanset hvor du er. De mest praktiske pusleunderlag til farten, er dém som er lette at pakke ned. Vores pusleunderlag er helt ideelle, da de er både tynde, bevægelige, og bløde. De er gode på alle slags underlag, og er lavet i et fantastisk behageligt pigué-vævet bomuld, der er dejlig mod din babys sarte hud. Derudover er pusleunderlagene bevægelige, og kan hurtigt rulles sammen til en aflang pølse, der holdes sammen af indbyggede elastikker. Det er både praktisk og enkelt. Samtidigt er det en meget hygiejnisk måde at have sit pusleunderlag i pusletasken på – med indersiden godt pakket ind.

 

Den uundværlige pusletaske

Pusletaske

For ikke bare at gå rundt med dit pusleunderlag under armen, er det selvfølgelig også vigtigt at have en god pusletaske. Den perfekte pusletaske skal først og fremmest have masser af plads til både mor og babys ting. Derudover skal den være let at svinge over skulderen – og den må selvfølgelig også meget gerne være pæn. Netop pusletasker er ofte kendt for at være grimme, klodsede tasker lavet i krads nylon. Det behøves de dog slet ikke at være! Vores pusletaske er en weekendtaske der kan bruges til det hele – både mor og barn. Den er flot retro i sit design, og er fantastisk rummelig.

Stofbleer: Musthaves i pusletasken

Ud over et pusleunderlag, er der selvfølgelig også andet der skal i den lækre, rummelige pusletaske. Én af de mest essentielle produkter er selvfølgelig bleer. Mere ideelle end de klassiske, store engangsbleer er stofbleer. Først og fremmest fylder de meget mindre end engangsbleer; de kan let foldes sammen til en lille firkant og puttes i en lomme. Derudover kan rene stofbleer anvendes til flere forskellige formål. De kan bl.a. Anvendes som nusseklude, og som svøb til amning. Begge ting er gode at have med sig på farten. Du sparer altså rigtig meget plads, ved kun at medbringe få, men multifunktionelle produkter i din pusletaske.

Stofbleer
Det er super vigtigt at have pakket ordentligt, når man skal ud med sin baby. Dog er det vigtigt, ikke at pakke unødigt meget, så pusletasken bliver tung og slidsom at bære rundt på. I stedet er det en god idé at tage med der er multifunktionelle og let sammenpakkelige. På denne måde sikrer du dig en fantastisk tur med din baby, uanset hvor i skal hen.